Ingen er jo fuldkommen

- og derfor giver julen mening!

Gran

Jesus er netop undtagelsen, der bekræfter reglen. Ingen er fuldkommen – undtagen Jesus.

Og han kom os i møde i vores ufuldkommenhed. Ikke med bulder og brag. Ikke med hovmod og vrede. Men han blev født som et lille barn for virkelig at møde os mennesker så jordnært som muligt.

Han kommer dig og mig i møde som den fuldkomne frelser, der ønsker at hjælpe os ufuldkomne mennesker ud af de problemer, som ufuldkommenheden (hos os selv og andre) har sat os i.

Kom til gudstjeneste på søndag kl. 10.00 og hør mere om, hvad det betyder, at Jesus (som lever den dag i dag) ønsker at møde netop dig.

Eller skriv eller ring, hvis du vil høre mere om Jesus – eller om Luthersk Missions Frimenighed i Randers.

Kh Peter
Frimenighedspræst